Det er en hund, der som alle andre sætter pris på at få lov til at bevæge sig frit. Men det er ikke en hund, der generelt fjerner sig ret langt væk fra sin ejer. Der skal ikke megen opdragelse til for at holde jagtinstinktet på et acceptabelt niveau.

Pelsen er glat og silkeagtig. Den er tæt og frodig på bug, bryst, ben og ører og kræver meget grundig børstning et par gange om ugen, samt jævnlig vask, klipning og trimning, Ørene skal passes omhyggeligt hver dag, ligesom øjenrande og læbefolder skal holdes rene.

Engelske Cockerspaniels kom muligvis til Nordamerika med indvandrere allerede i 1620′erne. Den særlige amerikanske variant af racen stammer dog fra 1880′erne, hvor en lille og lavstammet cocker-han ved navn Obo II blev importeret til USA fra England. Han blev stamfader til nutidens Amerikanske Cocker som adskiller sig betydeligt fra sit engelske ophav ved størrelsen, hovedformen, den kortere ryg og den overdådige pels. Den er den mest talrige race i USA og populær over det meste af verden.

Fra “Politikens Hundeleksikon”



HELHEDSINDTRYK Amerikansk Cocker Spaniel er det mindste medlem af jagthundegruppen. Den har en robust bygget, kompakt krop og et fint mejslet, ædelt hoved. Set som en helhed er hunden i komplet balance og af ideel størrelse. I stand er skulderpartiet placeret højt på de lige forben, og overlinien skåner let bagud mod den stærke, moderat vinklede bagpart. Den besidder en betydelig hurtighed kombineret med stor udholdenhed. Frem for alt må den fremtræde fri og munter, sund og gennemharmonisk, og vise en intens arbejdsiver. En hund, der er gennemført harmonisk overalt, foretrækkes frem for en hund med store forskelle i sine fortrin og mangler.
PROPORTIONER Afstanden fra brystben til baglår er en smule større end skulderhøjden. Kroppen skal have tilstrækkelig længde til at sikre en lige og fri, langskridtet bevægelse, men hunden må aldrig virke lang og lav
TEMPERAMENT Ligevægtigt, uden antydning af frygtsomhed.
HOVED Et velproportioneret hoved, som skal svare harmonisk til helheden, indbefatter et intelligent, vågent, blidt og indtrængende udtrykSkalle: Hvælvet, dog ikke overdrevet, uden tendens til at være flad. Øjenbrynsbuerne er veldefinerede. Knoglepartiet under øjnene er vel udmejslet.
Stop: Udtalt.
Næse: Stor nok til at svare harmonisk til næseparti og forhoved, med veludviklede næsebor, typiske for en jagthund. Næsen er sort hos hunde af farverne sort, black and tan og sort/hvid. Ved andre pelsfarver kan næsen være brun, leverfarvet eller sort – jo mørkere, jo bedre. Næsens farve svarer til øjenrandenes farve.
Næseparti: Bredt og dybt. For at være i korrekt balance, skal afstanden fra næsespids til stop måle det halve af afstanden fra stoppet op over issen til skallens bagkant.
Læber: Overlæben er fyldig og dyb nok til at dække underkæben.
Kæber, bid: Lige og firskårne kæber. Tænderne er stærke og sunde, ikke for små, med saksebid.
Kinder: Ikke fremtrædende.
ØJNE Øjnene er runde og hvælvede og rettet lige fremefter. Øjenrandenes form får øjnene til at virke let mandelformede. De er hverken små eller udstående. Øjenfarven er mørkebrun, generelt så mørk som muligt.
ØRER Dråbeformede og lange, tynde i strukturen og godt behængte. De må ikke være ansat højere end på linie med øjets nederste del
HALS Halsen har tilstrækkelig længde til, at næsen let kan nå jorden. Den er muskuløs, fri for hængende, løst halsskind. Den er kraftig ved skuldrene og hæver sig let buet og gradvis smallere op mod hovedet
KROP Overlinie: Skråner let bagud mod den muskuløse bagpart. 

Ryg: Stærk, let og jævnt skrånende nedefter fra skuldrene til roden af den kuperede hale. (NB! Kupering er forbudt i Danmark)
Bryst: Dybt, med det laveste punkt ikke over albuehøjde. Fronten er bred nok til at sikre god plads til hjerte og lunger, men ikke så bred, at det kan genere forbenenes bevægelse lige fremefter. Ribbenene er dybe og godt hvælvede.

HALE Den kuperede hale er ansat og båret i forlængelse af ryglinien eller en smule højere, dog aldrig lige opefter som hos en terrier eller så lavt, at det antyder frygtsomhed. Under bevægelse er haleaktionen munter. (NB! Kupering er forbudt i Danmark)
LEMMER:
FORPART Forbenene er parallelle og lige, med kraftig benstamme og muskuløse, stillet tæt til kroppen og godt ind under skuldrene. Skuldre:Godt tilbagelagte og danner med overarmen en vinkel på ca 90°, hvad der tillader en fri og let forbensbevægelse med godt fremgreb. Skuldrene er tørre og skråtliggende, uden at træde frem, og de er ved skulderkammen placeret i en sådan vinkel mod hinanden, at de giver plads til bredt hvælvede ribben.
Albuer: Set fra siden ligger albuen direkte under skulderbladenes højeste punkt, når forbenene er stillet lodret.
Mellemhånd: Kort og stærk. Vildtkløer kan fjernes. (NB! Ikke tilladt i Danmark)
BAGPART Set bagfra er bagbenene parallelle, både under stand og bevægelse. De har kraftig benstamme og god muskulatur.
Hofter: Brede, med godt rundet og muskuløs bagpart.
Overlår
: Kraftfulde og klart definerede.
Knæ
: Moderat vinklede, stærke og uden løshed, hverken under bevægelse eller i stand
Haseled
: Stærke og godt lavt ansatte. Vildtkløer kan fjernes. (NB! Ikke tilladt i Danmark)
POTER Kompakte og store, runde og faste, med horn-agtige trædepuder. De drejer hverken ind- eller udefter
BEVÆGELSE Selv om Amerikansk Cocker Spaniel er den mindste af jagthundene, har den typisk jagthunde-bevægelse. Forudsætningen for god bevægelse er balance mellem for- og bagpartens bygning. Fremdriften kommer fra den stærke, kraftfulde bagpart, og skuldre og forben er i deres bygning afpasset hertil, således at hunden får et godt og ubundet fremgreb med lange skridt, der kan modsvare bagpartens drivkraft. Frem for alt er bevægelsen koordineret, flydende og ubesværet. Bevægelsen skal være effektiv og jordvindende; overdreven livlighed må ikke forveksles med korrekt gangart.
PELS Hårlag: På hovedet er pelsen kort og fin; på kroppen er den middellang, med tilstrækkelig underuld til at give beskyttelse. Ører, bryst, bug og ben er vel behængte, men dog ikke så overdrevent, at det skjuler hundens naturlige linier eller påvirker dens fremtræden og funktion som en jagthund med moderat pels. Pelsens struktur er meget væsentlig. Den skal være silkeagtig, flad eller let bølget og med en struktur, som gør den let at holde. Alt for rigelig pels, krøllet eller vatagtig pelsstruktur skal bedømmes strengt. Brug af klippemaskine på rygpelsen er uønsket. Trimning for at fremhæve hundens sande linier skal foretages således, at resultatet bliver så naturligt som muligtFarve og aftegninger:  

Sort: Ensfarvet sort, herunder sort med tan-farvede aftegninger. Den sorte farve skal være dybsort; nuancer af brunt eller leverfarvet i pelsen er uønsket. En smule hvidt på bryst og/eller strube er tilladt, men hvidt på ethvert andet sted er diskvalificerende.

Ensfarvet, ikke sort (ASCOB): Enhver anden farve end sort, spændende fra den lyseste creme-farve tilden dybeste røde, herunder også brun og brun med tan-farvede aftegninger. Farven skal være ensartet, men behæng i en lysere nuance er tilladt. En smule hvidt på bryst og/eller strube er tilladt, men hvidt på ethvert andet sted er diskvalificerende.

Flerfarvet (Parti-Color): To eller flere vel afgrænsede farver, hvoraf en skal være hvid. Sort/hvid, rød/hvid (hvor rødt kan spænde fra den lyseste creme-farve til den dybeste røde), brun/hvid og roan, samt enhver af disse farvekombinationer med tan-farvede aftegninger. De eventuelle aftegninger foretrækkes placeret after samme mønster som hos den sorte og ASCOB-varianten. Roan regnes som flerfarvet (Parti-Color) og kan have ethvert af de normalt forekommende roan-mønstre. Det er diskvalificerende, hvis grundfarven dækker 90% eller mere af hunden.

Tan-aftegninger : Tan-farven må spænde fra den lyseste creme til den dybeste røde og må højst dække 10% af hunden; et større areal af tan-farve er diskvalificerende. Eventuelle tan-aftegninger hos sort og ASCOB-varianten skal være placeret således:

  • en tydelig, tan-farvet plet over hver øje,
  • på næsepartiets sider og på kinderne,
  • på ørernes underside,
  • på alle poter og/eller ben,
  • under halen,
  • På brystet (kræves ikke; hverken eksisterende eller manglende plet regnes som en fejl).

Tan-aftegninger, som ikke uden videre kan ses eller kun viser sig som svage spor, regnes som fejl. Det er ligeledes en fejl, hvis tan-farven på næsepartiet strækker sig ubrudt tværs over næseryggen. Manglende aftegning hos sort eller ASCOB et eller flere af de foreskrevne steder er diskvalificerende, såfremt hunden i øvrigt har tan-aftegninger.

STØRRELSE Den idéelle skulderhøjde for en voksen han er 38 cm (15 ins) og for en tæve 35.6 cm (14 ins). Højden kan svinge ca 1.5 cm (½ inch) over eller under dette idealmål. Hanner over 39.4 cm (15½ ins) og tæver over 36.8 cm (14½ ins) skal diskvalificeres. En voksen han under 36.8 cm (14½ ins) og en voksen tæve under 34.3 cm (13½ ins) skal trækkes i præmiering. Skulderhøjden måles i en lodret linie fra skulderbladenes top til jorden, når hunden står naturligt med lodrette forben og haser
FEJL Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang
DISKVALIFICERENDE FEJL
  • Farve og aftegninger: De nævnte farver er de eneste accepterede farver eller farvekombinationer. Enhver anden farve eller farvekombination er diskvalificerende.
  • Sort: Hvide aftegninger andre steder end på bryst og strube.
  • ASCOB: Hvide aftegninger andre steder end på bryst og strube.
  • Parti-Color : Grundfarven dækker 90% eller derover.
  • Aftegninger:
    1. De tan-farvede aftegninger dækker 10% eller derover.
    2. Hos sorte eller ASCOB: Manglende aftegninger på et eller flere af de foreskrevne steder, såfremt hunden i øvrigt har aftegninger.

Størrelse : Hanner over 39.4 cm (15½ ins), tæver over 36.8 cm (14½ ins).

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, som påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.