Det er en venlig og værdig hund, stabil og afbalanceret. Den er noget mere reserveret end de øvrige spaniels. Den accepterer nødigt, at andre hunde nærmer sig dens “flok”. Det er oprindeligt en jagthund som i dag udfylder en plads som familie- og selskabshund. Her knytter den sig ofte mest til en bestemt person.

Racen er sindig og virker måske lidt lad. Den sætter dog stor pris på daglige gåture, gerne med mulighed for at bevæge sig frit og benytte sin fremragende lugtesans. Den er glad for kontakt. Udendørs er den aktiv og blandt andet meget glad for at følge et spor. indendørs er den særdeles rolig. Den unge hund skal socialiseres tidligt og vedholdende for at overvinde sin reservation overfor fremmede mennesker og hunde. Den bliver sent moden.

Pelsen er rigelig og glat tilliggende med en silkeagtig struktur. Den skal børstes grundigt igennem en gang om ugen, og de fyldige behæng på ben og bryst skal friseres ofte for at undgå filtre. Pelsen er ikke særlig smudsafvisende, og støv og snavs ses meget på det hvide.

Racen har navn efter hertugen af Newcastles hjem i Clumber Park i Nottinghamshire. Hertil flyttede den franske hertug af Noailles sine apporterende jagthunde kort før revolutionerne i 1789. Senere er de formodentlig krydset med Basset Hound og måske Blodhund. Man ønskede en tung hund, som kunne trænge igennem selv det tætteste krat og søge langsomt og grundigt uden at gi hals. Racen blev populær bandt pensionerede officerer og embedsmænd, og den blev opdrættet af Edvard den 7 på Sandringham.

Fra “Politikens Hundeleksikon”