Det er en livlig og meget energisk hund med et udpræget jagtinstinkt. I familien er den rolig og venlig mod både voksende og børn.

Den har brug for en tidlig socialisering til mennesker og andre dyr. Den kræver en tålmodig og konsekvent opdragelse, som tilbyder den massere af motion, beskæftigelse og nær menneskelig kontakt. Den arbejder selvstændigt og udholdende selv i vanskeligt terræn. Den knytter sig stærkt til sin fører og holder relativ god kontakt. Den har ord for at være en såkaldt “enmandshund”.

Den forholdsvis lange pels er glansfuld og glad tilliggende med en silkeagtig struktur og uden underuld. Den kræver en hel del arbejde med kam og børste, som hos alle Spaniels, skal de lidt tunge øre holdes pinligt rene og fri for hår i øregangen for at undgå infektioner.

Den meget gamle race er udviklet fra en gruppe, som blev benævnt landspaniel til forskel fra vandspaniels. Den har samme baggrund som Cocker Spaniel og blev frem til 1892 betragtet som en variant af denne. I tidens løb er den blevet krydset med både Sussex og Engelsk Springer Spaniel. En overgang kom opdrætterne på vildspor med avlen på længere ryg og kortere og mere bastante ben. Det gik hårdt ud over racens jagtegenskaber. Heldigvis er man siden 1950′erne igen kommet på rette kurs.

Fra “Politikens Hundeleksikon”