En Sussex er en blid og hengiven hund med en helt igennem positiv holdning til livet, velafbalanceret og har let ved at komme ud af det med fremmede mennesker og fremmede hunde. Den har en del jagtinstinkt, men falder fint til som selskabshund i en sporty familie, der er indstillet på at tilfredsstille dens krav til aktivitet og nærkontakt.

Den er altid parat til fysisk motion og har et stort behov for at få lov til at bruge sin næse. Den er meget knyttet til familien og vil nødig være uden selskab for længe ad gangen.

Den noget tunge hund holder et behersket tempo, men den er glad for a bevæge sig og meget udholdende. På jagt adskiller den sig fra andre spaniels ved at give hals når den følger et spor. Jægeren kan på hundens stemmeleje høre, hvilket vildt den er på sporet af. Den holder god kontakt og begiver sig sjældent ud på stor afstand.

Pelsen er tæt, rigelig og glat tilliggende med passende underuld til at beskytte mod vejret. Strukturen gør hunden mindre egnet til at arbejde i vand. Pelsplejen består i en ugentlig gennembørstning og frisering samt trimning hver tredje måned. Ører, øjenrande og løbefolder skal holdes rene.

Racen har fået navn efter grevskabet Sussex i Sydøst England hvor den var velkendt allerede i slutningen i 1700 tallet. Der er mange myter omkring dens udvikling, men ingen af dem har med sikkerhed kunnet bekræftes før omkring 1866. Racen har i flere perioder befundet sig på grænset til at forsvinde, og så sent som i 1929 er der forekommet krydsninger med Field spaniels, Engelsk Springer Spaniel og Cocker Spaniel.

Fra “Politikens Hundeleksikon”