Welshen er livsglad og charmerende med konstant viftende hale. Oftest er den venlig og hengiven, glad for at lege med familiens børn og afslappet overfor fremmede og andre hunde. Den har megen jagtlyst i behold og kræver en familie med hundeerfaring og et aktivt udendørs liv, hvis den skal trives som udelukkende selskabshund.

Den er meget aktiv og behøver en hel del motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den er også selskabelig og kontaktsøgende og har det ikke godt med at blive ladt for længe alene.

Som hvalp og helt ung kan den være yderst voldsom og stille store krav til ejerens tålmodighed. Som voksen bliver den meget mere afdæmpet. Den bør socialiseres tidligt, da enkelte af hundene kan være lidt skeptiske over for fremmede. Det er en hund som er meget glad for vand.

Racen er selvstændig men glad for at arbejde. Opdragelse og træning skal være lystbetonede, varierende, venlige og konsekvente. Ros virker også her bedre end ris.

Den silkeagtige pels er glat og tilliggende. Behængende er moderate, længst på ører, hale, og forben. Pelsen beskytter godt, fælder kun ubetydeligt og er overkommelig at overholde i det daglige – dog skal hunden trimmes min. hver tredje måned. Ud over trimning er en grundig gennembørstning en gang om ugen tilstrækkelig til at holde den i orden til hverdag.

Welshen blev anerkendt som selvstændig race i 1902, men den har eksisteret og arbejdet i Wales adskillige år tidligere. Den var jagthund, men blev også sat til at drive kvæg og vogte får. Den er uden tvivl i familie med den større og kraftigere Engelske Springer Spaniel. De blev begge betegnet som “starters”, hvilket betyder, at de kun skulle jage vildtet op, ikke nødvendigvis apportere efter skuddet. Det er imidlertid en disciplin, som begge racer i dag udfører med stor effektivitet.

Fra “Politikens Hundeleksikon”

HELHEDSINDTRYK Harmonisk, kompakt, ikke for langbenet, tydeligt bygget til udholdenhed og hårdt arbejde. Den bevæger sig hurtigt og livligt med stor energi og godt fraskub.
KARAKTERISTISKE
TRÆK
Meget gammel og karakteristisk race af ren afstamning. Stærk, munter og meget aktiv.
TEMPERAMENT Venligt gemyt, viser sig ikke aggressiv eller nervøs.
HOVED Skallen af passende længde og let hvælvet. Klart markeret stop, fint mejslet under øjnene. Næseparti middellangt, lige og ret kvadratisk. Næsebor veludviklede, næsen brun til mørk.
ØJNE Nøddebrune eller mørke, middelstore og hverken fremtrædende eller dybtliggende. Blinkhinden må ikke kunne ses.
ØRER Passende lavt ansatte, hængende tæt til kinderne. De er forholdsvis små og bliver gradvis smallere mod spidsen. Deres form minder om et vinblad.
BID Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at de øverste fortænder overlapper de underste og er placeret vinkelret på kæben.
HALS Lang, muskuløs og uden overflødig halshud. Den glider smukt over i skrånende skuldre.
FORPART Forbenene middellange, lige og med kraftige knogler.
KROPSTYKKE Kroppen ikke lang, men stærk og muskuløs. Brystet dybt med godt hvælvede ribben. Kropslængden skal svare harmonisk til benlængden. Lænden muskuløs og let buet. Godt udfyldt.
BAGPART Stærk og muskuløs, bred og godt udviklet med dybe underlår. Bagben med god knoglebygning, lave haser og moderat knævinkler, hverken drejet indad eller udad.
POTER Runde med tykke trædepuder. Faste og katteagtige, ikke store og åbne.
HALE Godt og lavt ansat, aldrig båret over ryglinien. Bevæges ivrigt under arbejdet.
BEVÆGELSER Bløde, kraftfulde, jordvindende bevægelser. Godt fraskub.
PELS Glat eller fladt tilliggende med silkeagtig struktur, aldrig ru eller bølget. Krøllet pels er særdeles uønsket. Moderat behæng på forben og på bagben over hasen. Ører og hale med let behæng.
FARVE Eneste tilladte: Hvid med kastanierøde aftegninger.
STØRRELSE Omtrentlig skulderhøjde: Hanner; 48 cm. Tæver; 46 cm.
FEJL Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
BEMÆRK Hanhunde skal have to normalt udviklede tekstiler i pungen.